Internet Of Things
IoT produktudvikling handler om at få data ud af den fysiske verden og det kræver, at hardware og software spiller sammen. Vi udvikler IoT-løsninger til virksomheder, der vil vide, hvad der reelt foregår i deres processer, i stedet for at gætte. Vi står for den første sensor helt til den brugbare indsigt.
Internet Of Things
Hvad er IoT produktudvikling
IoT produktudvikling er disciplinen, hvor man bygger fysiske løsninger, der kan måle noget i den virkelige verden, sende data videre og gøre det brugbart for en person eller et system, der skal træffe en beslutning. Det er for virksomheder, der har en proces, en maskine eller et produkt, de gerne vil blive klogere på og som er trætte af at basere vigtige beslutninger på en mavefornemmelse.
Der er masser af styr på stort set alt, hvad der foregår på en skærm. Men i det øjeblik en proces bliver fysisk f.eks. en maskine, der producerer en vare, eller et anlæg der doserer en væske eller et lokale der varmes op, så bliver det hele mere skjult. IoT er måden at se detaljerne på i den fysiske verden.
Og det er her, det bliver et specialiseret felt. To discipliner, der sjældent taler samme sprog, skal spille sammen: hardwaren, der måler, og softwaren, der sætter tal på og gør dem forståelige. Fungerer kun den ene del er den anden ligegyldig.
IoT sensorer: kunsten at måle det rigtige
Alt starter med målingen. En IoT-løsning er aldrig bedre end de IoT sensorer, der sidder i fronten af den. Og det er sjældent så simpelt som at købe en sensor og klistre den fast.
En sensor skal måle det rigtige og ikke bare noget, der ligner. Den skal sidde det rigtige sted, holde til miljøet omkring sig, og ofte køre på det samme batteri i årevis, uden at nogen rører ved den. En temperatursensor i et køligt kontor er én ting. Den samme måling i en fugtig produktionshal med vibrationer og strømstød er en helt anden opgave. Det er den slags, der afgør, om data er til at stole på også over tid.
Vi vælger eller udvikler sensoren ud fra, hvad du faktisk skal vide, og pakker den ind i elektronik og mekanik, der kan overleve i virkeligheden. Se mere om elektronikudvikling, hvor vi designer print og kredsløb fra bunden.
Fra sensordata til IoT-løsninger, der bliver brugt
At pludseligt have data ændrer i sig selv ingenting. Værdien opstår, når tallene når frem til nogen, der kan handle på dem. Det er den anden halvdel af gode IoT løsninger hvor softwaren, der samler data ind, sender det sikkert videre og viser det på en intuitiv måde som en travl person kan bruge på ti sekunder.
Når først dataene er der, ændrer drøftelserne sig:
- Spild: I stedet for at diskutere, om der er spild, kan I se hvor det opstår, hvor meget det fylder, og om det blev bedre eller værre end i sidste uge.
- Benchmarking: I kan stille to maskiner eller to afdelinger op mod hinanden og finde ud af, hvorfor den ene bruger mærkbart mere end den anden.
- Optimering: I kan ændre noget, måle effekten og justere igen på et grundlag, der ikke står til diskussion.
Forskellen mellem at tro og at vide er kæmpe stor, når man gerne vil optimere.
Hvad vi leverer i et IoT-projekt
Konkret tager vi en IoT-løsning hele vejen: valg og udvikling af sensorer, design af elektronik og print, firmware, dataopsamling, og det dashboard eller system, hvor indsigten lander. Mekanikken, der pakker det hele ind, sidder ved siden af og vi gør det under samme tag.
Det er ikke en selvfølge i branchen, og det er præcis derfor, IoT er svært at dele op og sende ud i stumper til hver sin leverandør. Når vi også kører fra prototype til produktion selv, slipper du for, at noget falder ned mellem to leverandører på vejen.
Vores erfaring er, at de bedste IoT-projekter ikke begynder med en stor platform og en treårig vision. De begynder med ét konkret spørgsmål, du vil have svar på så finder vi en måde at måle det på. Når det første svar ligger på bordet, melder de næste spørgsmål sig næsten af sig selv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at udvikle en IoT-løsning?
Det afhænger mest af, hvor mange og hvor krævende sensorerne er, hvor barskt et miljø de skal sidde i, og hvor meget software der skal til ovenpå. Vi har lavet mange løsninger før og kan ofte genbruge dele fra tidligere, så du kommer hurtigt og billigt i gang. Et lille pilotprojekt med få målepunkter er en helt anden størrelse end et produkt, der skal i serieproduktion. Vi giver gerne et konkret estimat ud fra dit første spørgsmål.
Hvor lang tid tager IoT produktudvikling?
En afgrænset prototype, der viser, om idéen holder, kan ofte stå på få uger. Vejen til et færdigt produkt i produktion er længere og afhænger af test, certificering og volumen. Vi anbefaler næsten altid at starte småt og bygge ovenpå.
Hvilke IoT sensorer skal jeg vælge?
Det rigtige svar starter med, hvad du vil vide og ikke med en bestemt sensor. Når vi kender målet, miljøet og kravene til strøm og levetid, finder eller udvikler vi den sensor, der passer. Tit er valget af sensor det, der afgør, om hele løsningen kommer til at virke.
Kan I hjælpe hele vejen fra idé til produktion?
Ja. Elektronik, mekanik, software og produktion får du hos os under samme tag, så du kan tage et IoT-produkt fra første mockup til de første enheder ud ad døren uden at skifte leverandør undervejs.
Ejer jeg selv løsningen og data?
Ja. Det, vi udvikler til dig, og de data, din løsning indsamler, er dine. Det aftaler vi tydeligt fra start.