Men noget er fandens godt at have samlet.
Ikke alt skal være under samme tag
Vi har ikke vores egen SMD-linje - det er helt bevidst.
Når vi hos Move Innovation taler om fordelene ved at have kompetencer under ét tag, betyder det nemlig ikke, at vi skal kunne gøre alt selv.
SMD-montage er en specialiseret og veldefineret proces, som vi hurtigt og effektivt kan købe hos dygtige underleverandører. Den fysiske montage af komponenterne har normalt begrænset indflydelse på de grundlæggende designvalg, så derfor giver det ikke nødvendigvis værdi at have maskinerne stående hos os.
Andre områder er langt vigtigere at holde tæt på hinanden.
Vi har eksempelvis produktion og fuld kvalitetssikring in-house.
Her opstår der nemlig løbende vigtig viden:
En montage, der er vanskelig at udføre
En dokumentation der ikke hænger sammen.
En komponent, der ofte skaber fejler.
En detalje, der tager unødigt lang tid at samle.
Når produktionen sidder få meter fra udviklerne, bliver den viden ikke kun i produktionslokalet. Den kommer direkte tilbage til dem, der designer elektronikken, mekanikken og softwaren.
Over tid lærer udviklerne at designe produkter, der er nemmere at samle, teste, dokumentere og producere stabilt. Samtidig kan nye kundeønsker, komponentudskiftninger og markedstilpasninger implementeres langt hurtigere.
Det samme gælder cloud og embedded software.
Et connected produkt bliver ikke robust, hvis cloud-platformen og firmwaren udvikles som to separate verdener.
Udviklerne skal sammen beslutte, hvad der sker, når forbindelsen forsvinder, hvor data skal gemmes, hvordan kommunikationen sikres, og hvilke beregninger der skal foretages i cloud eller lokalt på enheden.
Den rigtige fordeling mellem cloud og edge findes i dialogen mellem faglighederne. Ikke i en kravspecifikation, der sendes frem og tilbage mellem to leverandører.
For os er pointen derfor ikke at have alt under ét tag.
Pointen er at samle de kompetencer, hvor den daglige dialog, den hurtige feedback og det fælles ansvar gør produktet bedre.
Resten samarbejder vi med andre specialister om.
Skal vi gøre din idé til virkelighed?
Teknisk udvikling kræver mere end gode idéer — det kræver de rigtige kompetencer. Vi har samlet hardware, software og ingeniørekspertise under ét tag, så du kommer hurtigt og sikkert fra prototype til produktion.
Ræk ud til os →