DHI Muse
Automatisk videotracking af fugle ved offshore-vindparker gennem AI-styret kamerakontrol
DHI kom til os med en efterspørgsel om en videotrackerløsning, der automatisk kan finde og følge fugle i realtid og levere optimale videosekvenser til DHIs MUSE-system til artsbestemmelse. I dette projekt stod Move Innovation for udviklingen og test af løsningen i tæt samarbejde med DHI – og i dag producerer vi de færdige trackerservere i egen produktion.
Realtids AI og automatisk kamerastyring
Trackerserveren styrer et pan-tilt-zoom-kamera helt uden menneskelig indblanding. Systemet finder fugle i kamerabilledet, zoomer ind og følger fuglen – og optager en videosekvens, som leveres videre til MUSE til artsbestemmelse.
Løsningen kombinerer AI og avanceret kamerastyring, så selv små og hurtige fugle kan følges stabilt på lang afstand. Det hele foregår i realtid, og løsningen understøtter flere forskellige kamerasystemer.
Bygget til ubemandet drift på fjerne lokationer
Systemet er udviklet til at køre ubemandet på fjerne lokationer som offshore-vindparker, hvor fuglemonitorering indgår i miljøundersøgelser. Robusthed og stabil drift har derfor været centrale krav fra starten, og hele installationen kan overvåges og supporteres på afstand.
Efter udviklingsforløbet blev hardwaren optimeret med henblik på skalering, og trackerserverne fremstilles i dag i Move Innovations egen produktion. Gennem workshops og fælles felttests er DHIs eget team samtidig klædt på til selv at installere og drifte systemerne.
Værktøjskassen
AI-objektdetektion og tracking i realtid
Automatisk PTZ-kamerastyring
Edge AI
Integration med DHIs MUSE-system
Understøttelse af flere kamerasystemer
Fjernmonitorering og drift
Egen produktion
Skal vi gøre din idé til virkelighed?
Teknisk udvikling kræver mere end gode idéer — det kræver de rigtige kompetencer. Vi har samlet hardware, software og ingeniørekspertise under ét tag, så du kommer hurtigt og sikkert fra prototype til produktion.
Ræk ud til os →