Elektronikudvikling
Udviklingen af elektronik er i en rivende udvikling og er tæt knyttet sammen med udviklingen af embedded software.
Kommunikationen mellem apparater og komponenter bliver stadig mere avanceret, så det kræver kompetencer inden for både embedded software og elektronik udvikling at skabe succesfulde elektroniske produkter. Move Innovation besidder stærke kompetencerindefor både elektronikudvikling og embedded software. Vi har specialiseret os i produktion af prototyper, specialopgaver og mindre serier.
Vi i Move Innovation tilbyder elektronikudvikling inden for en lang række områder såsom analog- og digital elektronik og høj præcision konvertering mellem de to. Vi konstruerer mekaniske og elektroniske komponenter, som overholder specificerede egenskaber. Vi arbejder med komponenterne på printplader, tilføjer ledninger og/eller stik, og sikrer at de kan overholde mekanisk stabilitet. Vi tester også komponenterne af i vores laboratorium.
Udover komponenternes og apparatets funktionalitet, er det vigtigt for os at fokusere på dokumentation og godkendelseskrav i forbindelse med elektronikudvikling, dette gør vi gennem en række risikovurderinger eksempelvis fysiske test og beregninger.
Move Innovation er eksperter indenfor digital elektronik udvikling, og indtager gerne denne rolle i vores kunders projekter. Vi udvikler elektroniske komponenter og elektroniske produkter der udmønter sig i elektriske brugsapparater og instrumenter til virksomheder og private. Vi udvikler avancerede "Big Data" -systemer, der samler data fra sensorer.
Vi designer eksempelvis også sensorer, der sender digitale og analoge signaler synkront til dataopsamling enheder, ofte clouds. Sensorerne kan eksempelvis måle flow, temperatur, positioner (i µm), vibrationer, lys, støj og meget mere.
Vi har blandt andet lavet enheder der udfører en diskretisering af de analoge signaler til digitale signaler - og kombinerer dem med de andre digitale signaler til datastrømme. Datastrømmene videresendes til vores enheders kraftige beregningskerner, som kan analysere og validere de digitale signaler og omforme den til computerdata, der kan læses af en række systemer.
Fra udviklingsprojekt til produktion
Tidligt i udviklingsforløbet rådgiver vi om de optimale produktionsløsninger.
Vi producerer og monterer flere af vores kunders produkter og komponenter. Når løsningen er færdig, tilbyder vi også at producere produkterne, hvis der er tale om en mindre serie. I praksis betyder dette at projektnummeret udskiftes med et produktnummer, således at kan bestille produkterne hos os. Fordelene ved dette er at garantiforpligtelserne ligger hos os. Derudover er det let at bestille nye apparater og komponenter og enkelt at få lavet ændringer, da viden omkring apparatet og produktionen er samlet på et sted.
Vores rolle er blandt andet styring af produktionspris, produktion og leverancer, herunder kvalitetssikring og godkendelse af produktionsresultaterne, samt service og garanti håndtering.
Udnyttelse af udviklingsviden i produktionen
Det eneste krav vi har, for at du kan outsource produktionen til os er, at vi skal have været med til at produktionsmodne produktet. Udvikler rollen giver os en unik viden omkring produktet og de produktions- og distributions krav.
Under produktion og distribution leverer vi en unik teknologisk sparring til hele forsyningskæden, som sikrer kvaliteten gennem hele forsyningssikkerheden.